GONGBAD & LYDREJSE – i nymånens spirende energifelt
Vi forbinder os med nymånen og tapper ind i dens spirende energifelt. Vi forbinder os med universets naturlige rytmer og bruger energien fra nymånen og dens transformative kraft til at manifestere intentioner og til at skabe positive forandringer i livet.
Som en del af denne rejse har du mulighed for at trække et måneorakelkort, der kan hjælpe dig med at reflektere over dine drømme og ønsker, og hvordan du bedst kan så nye frø for dig selv. Kortene fungerer som en kilde til inspiration og vejledning. Måske vil kortet give dig en besked, der taler direkte til noget, du allerede har tænkt på, eller måske vil det åbne op for nye perspektiver. Lad kortet være et spejl for dine indre ønsker og drømme.
Herefter lader vi lydrejsen guide os, og begiver os ud på en oplevelsesrejse, hvor krop og sind stimuleres af forskellige lydvibrationer fra fx klangskåle, krystalsyngeskåle, trommer, monochord, shrutibox, m. fl. Og ikke mindst gongbadet, hvor Nordstjernen og de andre gonger er klar til at forkæle dig. Lad dig omfavne af deres dybe lydvibrationer og giv dig hen til at blive ledt ind i deres meditative univers og lad Nordstjernen vise dig vejen.
Vi starter med en kort meditation og forbinder os med nymånen, hvor du får mulighed for at trække et kort, hvis du har lyst. Herefter glider vi langsomt over i tonerne fra de forskellige meditative klanginstrumenter og lader gongerne lulle os ind en dyb meditation.
Onsdag d. 19. november kl. 19.00-20.30. Pris 250 kr.
Du behøver ikke medbringe noget udstyr, jeg har det hele til rådighed, men ønsker du ekstra tæpper/puder, så medbring det selv. Bliver arrangementet aflyst får du dine penge retur.
Jeg glæder mig til at se dig.
OBS – NY ADRESSE: Skive Stationsbygning, Søndergade 16C, 7800 Skive. Indgang til venstre ved cykelstativerne.



