Smertefrit forløb
Har du kroniske smerter? Måske efter en skade? Måske af uforklarlige årsager? Begrænser det din livskvalitet og de aktiviteter, du gerne vil dyrke og deltage i? Har du nedsat bevægelighed i dagligdags gøremål?
Er du klar til at skabe varing forandring og få din livskvalitet og bevægelighed tilbage?
Så kontakt mig og book et smertebehandlingsforløb hos mig.
Et smertebehandlingsforløb hos Arogya er skræddersyet til dig og dine specifikke udfordringer og kobler moderne smerte- og neurovidenskab med årtusinders ayurveda- og yogavisdom.
Et smertebehandlingsforløb tilpasses dig og dine behov og tager udganspunkt i ovenstående tilgange. Måske er der mere fokus på smerteforståelse og genoptræning hos den ene og ayurveda, yoga og samtaleterapi hos den anden. Det vil være forskelligt fra person til person.
Du har sandsynligvis døjet med dine smerter længe. Der findes ingen ”quick-fixes” og det tager tid at blive smertefri. For nogle vil 1-2 sessioner være nok, til at skabe tilpas forståelse for smertens natur, at de selv kan arbejde videre mod at blive smertefrie. For andre er det mere trygt at være i et længere superviseret forløb.
Hvad der er bedst for dig, finder vi ud af hen ad vejen. Du binder dig ikke. Der vil være forskellige betalingsordninger alt efter, hvad du har behov for. En enkelt session koster 750 kr. Et forløb à fem gange som typisk har et forløb på tre måneder koster 3.000 kr.
Hver behandling er tilpasset dine specifikke behov, med fokus på at fremme en tilværelse med smertefri bevægelse.
Kontakt mig for at høre mere eller for at booke din første konsultation og begynd din rejse mod et sundere, mere balanceret og harmonisk liv.
Du kan også ringe på tlf. 22 15 03 10 eller skrive en mail til ida@arogya.dk.
smertebehandling
Her kan du læse om smerter og smertebehandling.
Du kan klikke på indholdslisten for at komme frem til det, der interesserer dig mest.
HOLISTISK TILGANG TIL SMERTEBEHANDLING
MIN SMERTEREJSE – skulle du have lyst til at læse om min vej ud af smerter, så kan du læse med her.
VIDEN OM SMERTER
Vores viden om smertesystemet er vokset betydeligt i løbet af de sidste 10-15 år. Tidligere blev smertesystemet og hjernen/centralnervesystemet betragtet som uforanderlig og som en statisk struktur, men i dag ved vi, at centralnervesystemet kan gennemgå væsentlige neuroplastiske ændringer.
Ændringer kan indebære øget signaloverførsel og kommunikation mellem cellerne, uhensigtsmæssig regulering af de kemiske forbindelser i nervecellerne og øget respons i smertereceptorerne.
Disse neuroplastiske ændringer skaber et overfølsomt og hypersensibelt nervesystem, og kan føre til tilstande som overfølsomhed for berøring (allodyni) og øget reaktion på smertepåvirkninger (hyperalgesi).
Tilstandene opstår som regel, når nervesystemet er blevet overbelastet og det kan føre til kroniske og uforklarlige smerter, så smertesansen forstærkes i en grad, at det kan føles uudholdeligt og for nogle er det decideret ødelæggende for deres livskvalitet.
på godt og ondt
På den ene side beskytter smerter os mod fare men kan på den anden side blive så invaliderende, at de forringer vores livskvalitet. Overordnet er smertesansen vigtig, da den beskytter os mod skade, og uden den var alt liv for længst udslettet. Men hvad så når smertesansen løber løbsk? Og hvorfor gør den det?
udvikling af kroniske smerter
Smerter kan udvikle sig til at blive kroniske som følge af en kompleks sammensætning af faktorer:
- Oprindelig Vævsskade
En akut skade, såsom en forstuvning eller operation, kan medføre smerte, der i nogle tilfælde vedvarer selv efter vævet er helet. Dette kan skyldes, at nervesystemet er blevet sensitiveret under helingsprocessen.
- Nye Vævsskader
Gentagne skader eller belastninger kan føre til vedvarende smerter. For eksempel kan dårlige arbejdsstillinger eller fysisk belastende arbejde forårsage gentagne småskader, som aldrig får tid til at hele ordentligt.
- Livets Omstændigheder
Stress og livsomstændigheder spiller en betydelig rolle i udviklingen af kroniske smerter. Faktorer som økonomiske problemer, udfordringer i parforholdet, eller usikkerhed i jobbet kan bidrage til vedvarende smerteoplevelser.
- Psykologiske Faktorer
Tilstande som stress, angst og depression kan forværre smerteoplevelsen. Stresshormoner kan øge nervesystemets følsomhed og gøre kroppen mere modtagelig for smerte. Depression kan føre til nedsat aktivitet og øget fokus på smerte, hvilket forværrer tilstanden.
- Sociale Faktorer
Mangel på social støtte eller problemer i personlige relationer kan bidrage til smerteoplevelsen. Isolation og ensomhed kan forværre smerteoplevelsen og gøre det sværere at håndtere.
holistisk tilgang
For at effektivt håndtere og behandle kroniske smerter er det vigtigt at tage en holistisk tilgang, der adresserer både de fysiske og psykiske aspekter af smerte. Hos Arogya tilbyder jeg en integreret tilgang til smertebehandling, der tager udgangspunkt i nedenstående områder:
VIDEN OM SMERTER:
I behandlingen indgår, at du lærer hvordan de neurologiske og fysiologiske processer bidrager til smerteoplevelsen, så du kan lære at håndtere smerten. Nogle gange er frygten for smerten i sig selv invaliderende. Ved at forstå, at smerte kan skyldes nervesystemets overreaktion, kan angst og frygt forværret af smerte mindskes, hvilket igen kan reducere den overordnede smerteoplevelse.
YOGA, MEDITATION OG MINDFULNESS:
Bruger yogaens principper til at skabe balance og reducere stress. Integration af yogaens principper fremmer kropsbevidsthed, afslapning og mental balance.
SAMTALETERAPI:
Inkluderer metakognitiv terapi, protreptik og NLP for at ændre negative tankemønstre og adfærd og ad den vej blive bedre til at håndtere dine smerter.
BEVÆGELSE OG GENOPTRÆNING:
Vigtigheden af fysisk aktivitet kan ikke understreges nok. Det er udslagsgivende for at styrke kroppen og reducere smerte. Som Søren Kierkegaard sagde: “Kun i bevægelse er sundhed og frelsen at finde.” Regelmæssig bevægelse hjælper med at styrke kroppen, forbedre fleksibiliteten og fremme heling. Du får et skræddersyet genoptræningsprogram der inkluderer forskellige former for bevægelse og tager udgangspunkt i dine ønsker.
KROPSTERAPI:
Til at stimulere kroppens energipunkter for at skabe og genoprette indre balance og støtte kroppens evne til at hele sig selv.
AYURVEDA:
Anvender ayurvediske principper til at identificere ubalancer i kroppen og skabe en skræddersyet behandlingsplan.
ida naja mitchell brieghel
“At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der” - Søren Kierkegaard
“Between stimulus and response there is a space. In that space is our power to choose our response. In our response lies our growth and our freedom” - Viktor Frankl
“What day is it?” asked Pooh. “It’s today,” squeaked Piglet. “My favorite day,” said Pooh.”