MIN SMERTEREJSE

Min egen smertehistorie begynder med, at jeg som 19-årig får et hekseskud, et hold i ryggen, og ligger på langs i ti dage, hvor jeg ikke kan bevæge mig. Jeg blev meget overrasket. Jeg var jo ung og aktiv. Det er da kun noget, som sker for ældre, tænkte jeg.

bygningsfejl

I løbet af de næste tre år, får jeg det ene anfald efter det andet. Til sidst viser et røntgenbillede, at den nederste højre lændehvirvel er vokset sammen med den øverste højre korsbenshvirvel. Jeg får at vide, at jeg skal træne min core-muskulatur og at hvis ikke det blev bedre, så kunne jeg få en stivgørende operation, hvor man ville fiksere de nederste tre lændehvirvler i begge sider. Jeg begyndte at træne målrettet og anfaldene aftog. De forsvandt ikke, men var ikke nær så hyppige eller langvarige.

dicusprolapser, Slidgigt og Modicforandringer

Ved fødslen af mit første barn, går mit kønsben af led, som gør mig skæv og og tre måneder inde i min barsel får jeg en diskusprolaps i den nederste lændehvirvel. Det medfører næsten 15 år ud og ind af smerter. Med lange sygemeldinger – nogle pga. smerter andre pga. den stress smerterne medfører. To yderligere diskusprolapser og en diagnose med modic-forandringer (en kronisk betændelsestilstand) og slidgigt i ryggen.

familiens smerter

Mine børn fortæller mig i dag, at det var svært at være i. De hensyn, der skulle tages til mig, når jeg lå i sengen eller på sofaen med smerter og knap kunne bevæge mig. Når jeg måtte melde fra til arrangementer både i skolen og privat og overlade det sociale til deres far. Mit største ønske var at kunne løbe på græsplænen og spille fodbold med min dengang lille dreng. Jeg kunne end ikke lunte.

smertens cyklus

Der var heldigvis også gode stunder. Der var tider hvor jeg var relativt velfungerende og tilnærmelsesvis smertefri. Også i længere tid. Desto hårdere var det, når jeg igen fik et smerteanfald. Jeg forstod ikke sammenhængen. Hvorfor kunne jeg den ene dag være fuldstændig smertefri og bevægelig og den næste dag immobiliseret og sengeliggende? Der var ikke noget mønster, jeg kunne bruge til at passe på mig selv, til at lære hvordan jeg kunne/burde/skulle leve for at undgå smerterne. 

fra smertepatient til smertefri

Mit liv var som smertepatient, og jeg identificerede mig med mine smerter, og italesatte mig selv som kronisk smertepatient. Jeg tog næsten dagligt smertestillende fra mildere præparater i håndkøb til receptpligtige morfinpræparater. I dag er jeg smertefri 95 % af tiden hen over et år. Nogle gange bider det, og minder mig om en svunden tid. Hvad er der sket, tænker du måske? Jeg er aldrig blevet opereret. Mine diagnoser er de samme. Jeg tager ingen smertestillende i dag og lever et normalt liv uden særlige hensyn. Jeg kan stå på hænder, på hovedet og slå knuder på mig selv i udfordrende yogastillinger. Jeg cykler på mountainbike, står på ski og ror kajak.

smertens anatomi

Langt de fleste traumer og vævsskader som fx en diskusprolaps, en frossen skulder eller en knæskade heler af selv inden for 3-6 måneder. Hvad så med smerterne? Ja, de forsvinder altså ikke nødvendigvis bare fordi vævet er helet. Kroppens smertecenter er blevet overfølsomt og reagerer uhensigtsmæssigt, uregelmæssigt og uprovokeret. Og oftest uden sammenhæng til den for længst helede skade fra det oprindelige traume. Smerterne er ikke indbildning. De er der – reelle og virkelige.

følgeskader

Det værste vi kan gøre, er ingenting. Al forskning viser, at det er vigtigt, at vi bevæger os. Der kan opstå et komplekst smerteforløb, fordi vi fejlagtigt tager hensyn og slet ikke bevæger os eller bevæger os skævt for at aflaste omkring den oprindelige skade. Vi gør ondt værre. Smerterne bliver komplekse.

din fantastiske krop

Vi kan alle blive tilnærmelsesvis smertefri og bevæge os frit og uhæmmede. Men hvordan? Og hvad sker der, når der er kommet varige mén af et skadetraume eller kroppen fra naturens side er udfordret fx med en skæv ryg (scoliose) eller når vi bliver ældre og slidte? Så tilpasser kroppen sig. Slid, alder, varig skade eller handicap er ikke en begrænsning og ikke lig smerte.

Se fx Lamar Gant der vandt verdensrekorden som vægtløfter med en udpræget scoliose eller den australske svømmer Jessica Ashwood, der deltog i OL i både 2012 og i 2016 også med scoliose. Eller en af verdens bedste maratonløbere Joshua Cheptegeis, der er udpræget proneret i foden. Jf. traditionel opfattelse, så burde ingen af dem være i stand til det, de gør. Og derudover er der alle de fantastiske paraatleter vi kan blive inspireret af. Der er håb for os alle.

placebo og nocebo

Når vi fortæller os selv, vi har ondt, vi er gamle, vi er slidte, så bliver det vores sandhed. Og når læger, fysioterapeuter og andre eksperter fortæller os det samme, så bliver det vores skæbne. Det er nocebo-effekten. Det modsatte af placebo effekten. Tænk bare på min historie. Jeg har røntgenbilleder og MRI-skanninger, der viser, at jeg er bygget forkert, har/har haft multiple diskusprolapser, modic-forandringer, slid og meget mere. Det var min hverdag, min virkelighed. Det er det ikke mere. Jeg har planer om at stå på hovedet og hænder som 100-årig. Det er min fortælling og min virkelighed.

vejen ud af smerter

… er et sammensat forløb af mentaltræning, fysisk træning, og kunsten at opøve kærlighed til din fantastiske krop. Den er din ven og ikke din modstander. Den skal mødes med respekt og omsorg og lære, at den godt må slippe smerterne. Der er ingen fare mere. Det er samspillet mellem krop og sind, eller med andre ord, det yogaen lærer os. Det kan gå stærkt og det kan tage længere tid. Vi er alle forskellige, men vi kan alle blive så smertefrie, at livet og bevægelse ikke begrænses.

kropsfilosofi

Den franske filosof Maurice Merleau-Ponty gør i lige grad som yogaen op med den dualistiske opfattelse af mennesket som krop og bevidsthed. Han taler om den fænomenale krop – kroppen som eksistens, og at det er gennem kroppen, vi eksisterer og oplever verden. Vi kan ikke adskille os selv fra kroppen og se på den som et redskab for vores sind og bevidsthed. Der er ingen adskillelse. Kroppen kommer først, så kommer resten af sig selv. Når vi erkender det, så bliver kroppen til din bedste ven og herfra kommer helingen, så kroppen kan og vil slippe smerterne.

Kierkegaard sagde: “Kun i bevægelse er sundheden og frelsen at finde” OG “…at ingen tanke er så tung at man ikke kan gå fra den”. Det gode helbred og sundhed i krop og sind er afhængigt af bevægelse.