ayurveda
Ayurveda er et holistisk sundhedssystem der handler om at skabe balance i alle livets facetter. Oversat fra sanskrit betyder Ayurveda ’livets videnskab’ (ayur: liv, veda: videnskab). Ayurveda stammer fra Indien og har eksisteret i mere end 5000 år og praktiseres i dag verden over. Ayurveda er anerkendt og blåstemplet som et holistisk sundhedssystem af verdenssundhedsorganisationen WHO.
Inden for Ayurveda betragtes sundhed og sygdom som et resultat af den måde, vi lever vores liv og interagerer med vores omgivelser. Det inkluderer vores værdier, holdninger, tanker, følelser, overbevisninger og ikke mindst handlinger, som alle har indflydelse på vores liv og relationer – både indad- og udadtil.
Når vi lever i overensstemmelse med vores indre natur, skaber det harmoni og harmoni fører til fysisk og psykisk sundhed. Og omvendt, når vi lever i uoverensstemmelse med vores indre natur, skaber det ubalancer og disharmoni, som i sidste ende sætter sig i krop og sind som sygdom, stress, smerter, depression, søvnløshed, fordøjelsesproblemer mm..
Ayurveda er i bund og grund sund fornuft. Der er ikke noget hokus pokus eller mærkeligt over det, trods det eksotiske navn. Det er heller ikke et universalmiddel, der på magisk vis transformerer os fra den ene dag til den anden. Ayurveda giver os simple redskaber til at finde tilbage til vores indre natur og til at skabe et varigt sundt miljø til krop og sind.
Som alt andet, så kræver det en indsats at lave om på sit liv og prioritere sig selv. Men med Ayurveda forventes ikke at vi foretager en 180 grader drejning. Ayurveda er simpelt og opererer efter princippet ’less is more’, så vi i ro og mag kan skabe balance og et sundt miljø til krop og sind og med tiden få skabt sunde vaner der holder.
Ayurveda og Yoga er nært beslægtede med hinanden og sammen lærer de os, hvordan vi kan skabe harmoni og balance i livet.
ayurveda kan hjælpe dig med:
- Et sundere liv og varigt helbred
- At identificere årsager til sygdom, så der kan sættes ind med specifikke tiltag
- Mere balance i livet
- At skabe robusthed til at mestre livet og alle dets glæder og udfordringer
- Fremtidssikring til et længere og sundere liv uden livsstilssygdomme eller nedsat livskvalitet
- Bedre førdøjelse
- Bedre nattesøvn
- Bedre sexliv
- Glød til huden
- Gnist til øjnene